Translate

tirsdag den 25. december 2012

Hygge, jul og Champagne :-)

Hygge skal der til...og især i juletiden! Så mens jeg fik tråd på fletstjernerne, kunne jeg jo lige nyde en kop varm og dejlig Latté :-)
En "One-piece-æske" fra SVG Cuts pyntet med et snefnug fra Silhouette.
En "lace one-piece-æske" fra SVG Cuts pyntet med 3d julestjerner ligeledes fra SVG Cuts.
Årets til og fra kort til julegaverne. Delene er fra Silhouette på nær den grønne gren som er fra SVG Cuts.
En lille 3d tromme fra SVG Cuts. Originalt er trommen åben i den ene ende så den kan bruges til slik ect. men jeg lavede den mindre så den kan bruges på juletræet.
3d Champagne flaske fra SVG Cuts










Juletræ(er)

Så fik vi træet pyntet og vi synes nu selv det er et ret godt resultat :-)

Magnus' juletræ. Har lånt lidt af mors pynt ;-)

Oliver skulle jo heller ikke snydes for et juletræ!

Snestorm og juletræspyntning.



Om det ikke lige skulle blive snestorm Lillejuleaften. Et forrygende vejr hvor vi fik ca. 15-20 cm af det hvide guld. Desværre fik det ikke lov at blive liggende da varmen pressede sig på og smeltede det hele dagen efter. Nå men der kommer nok noget mere ;-)
Heldigvis er huset hult og varmt, så dagen kunne jo snildt bruges til at sætte juletræet på fod og få det pyntet. Dog skulle det lige tilskæres, så Dan var i gang med den store grensaks ;-)
"Nu 'det jul igen...nu 'det jul igen og Magnus ligger under træet...."
Oliver glædede sig helt vildt og fes rundt i hele hytten og sang "Søren Banjomus"
...og så blev der ellers danset "Gangham Style" foran træet ;-)

 

søndag den 16. december 2012

Frosty er rejst hinsidens.....RIP.....

Her ses den stakkels gæve og stolte snemand, Frosty the Gigant Snowman, ligge og blive udsat
for tøvejrets ubamhjertige angreb. Frosty er nu i de evige snemænds himmel og har det godt....tak for den korte tid vi kendte dig Frosty....du var en god og trofast snemand....Håber vi ses snart igen når du som et koldt og hvidt samlesæt, daler ned fra himlen og atter venter på at blive samlet til en stor og prægtig snemand.

29 år igen ;-)

Endnu et år er gået og jeg er blevet 29 år igen...igen....igen.....
I dag havde jeg så mine veninder på besøg til frokost og her er lige et par
billeder af bordet inden maden kom på og af pynten. Det er efterhånden en
tradition at jeg laver bordpynt og bordkort til min og fam. fødselsdagen samt jul osv. men i år valgte jeg at udelade navnene på bordkortene og lade folk selv vælge hvor de ville sætte sig....så kunne blomsterne jo bare pynte lidt i stedet. Og her til frokosten havde jeg så fixet et par harmonikafoldede
iskrystaller til en servietring så der var en lille my mere....elsker jo at lave det skidt ;-)


tirsdag den 11. december 2012

3d lys....med lys i !


 
Fik ideen til lyset pga. en julekonkurrence ved SVG Cuts. Desværre måtte jeg ikke bruge lyset i den konkurrence, da det var helt specielle kits der skulle bruges, så jeg lavede noget andet istedet. Men lyset er her jo stadig og kan jo bruges til en masse forskellige projekter :-)
 
Filerne jeg har brugt til lyset er: Firecracker fra "Stars and Stripes" kittet fra SVG Cuts og en border fil fra Silhouette som hedder "Blood border".
 

Målet på selve lyset er: Bredde 145,95 mm og højde 140,05 mm. Indsatsen måler: Bredde 143,60 mm og højde 33,90 mm. Border'en måler: længde 146,65 mm og højde 27,30 mm. Cirklen (låget) på selve lyset måler: Dia 44,75 mm med en indre cirkel på dia. 6,5 mm. Indsatsens cirkel måler: Dia 41,95 mm.
Delene skæres ud og samles hvorefter man indsætter diode fyrfadslyset (kan købes hos Bauhaus, Elgiganten osv.) og lader "flammen" stikker op ad hullet i lyset.

Så sættes indsatsen ind i lyset for at understøtte fyrfadslyset....

....og Voila! Så har man et 3d lys...med lys i ;-)

 
 
 
 






 

søndag den 9. december 2012

Snestorm eller.... nej vel?

 
En fantastisk snedag i dag :-) Men jeg vil nu ikke kalde det for en snestorm...her i hvertfald! Hvor
er det bare smukt med alt den sne....hvis det ellers får lov til at blive liggende. Far og Magnus havde det ihvertfald rigtigt sjovt med at lave "Frosty the Gigant Snowman" og snebolde kamp ;-) Oliver og jeg holdt os indenfor i varmen. Ikke at jeg ikke gerne vil ud i det - jeg ELSKER sne. Men med min dårlige fod og hofte tør jeg ikke gå ud hvis nu jeg falder o.O


Krapyl (katten) ser godt nok ud til at tænke:
"Du tror ikke selv på at jeg går ud i DET der, vel?"
 








onsdag den 5. december 2012

Året julekort...so far!

Jeg har været i gang med at lave julekort i år og jeg laver sikkert også flere hvis der bliver tid til det. Det er jo lige årstiden til alverdens julepynt, gaveæsker, julekalendre og ja...julekort. Her ses de kort jeg har lavet....so far!
 

Resten af kortene er alle lavet fra filer fra SVG Cuts.